søndag den 11. august 2013

FARVEL EFTERSKOLE, OG GODDAG HG

Så er min ferie ved at være slut for denne gang, og jeg vil sige at jeg glæder mig faktisk til at begynde i skole igen. Jeg vil dog også sige at jeg har mine tanker et helt andet sted i disse dage. Det er nemlig denne weekend hvor de fleste Efterskoler starter op igen og det sætter mine tanker på Hardsyssel Efterskole som også har taget imod deres nye elevhold her i weekenden. For et år siden var det mig som gik i gang med mit andet år på Hardsyssel og jeg synes det er rigtig hårdt at tænke på at jeg ikke er en af dem som tager imod de nye elever i år. I dag da jeg var på vej hjem fra min kæreste der kørte jeg forbi Hardsyssel hvor der var masser af flag og biler som var nede med de nye elever. Da jeg kørte forbi skolen fik jeg en klump i halsen og der faldt også en lille tåre. Det var rigtig hårdt at se alle de biler og flag uden af jeg selv var en del af det.
Jeg vil sige at jeg tit tænker på alle de søde og dejlige mennesker jeg har lært at kende og alle de oplevelser jeg har fået på de to år. Og nu så sidder jeg med et kæmpe savn over en længsel for at komme ned på skolen igen. Men her en gang i September så kommer der elevstævne hvor jeg helt sikkert skal med til, for at se alle de venner fra de årgange af og selvfølglig også lærerne.
Nå men nu skal det hele heller ikke være så trist, jeg skal jo begynde på HG i Struer på onsdag og glæder mig ufattelig meget, til at komme videre og få en uddannelse. Men i kommer til at høre meget mere om min start på HG.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar